24-årigt bandemedlem fængslet for drabsforsøg med kniv
En mand blev i november fundet ved en frisørsalon i København med flere knivstik. En mand er fængslet i sagen.
Et bandemedlem er blevet varetægtsfængslet i fire uger for et drabsforsøg i november.
Det oplyser anklagemyndigheden ved Københavns Politi på Twitter.
Det bliver ikke fortalt, hvilken bande manden skulle være en del af, men han er 24 år, oplyses det.
Han er sigtet i forbindelse med et drabsforsøg en eftermiddag i november ved en frisørsalon på Emdrupvej i Københavns Nordvestkvarter. Her blev en 24-årig mand ramt af flere knivstik.
Det er ikke meldt ud, hvad motivet skulle være til det voldelige overfald.
Politiet berettede efter knivstikkeriet, at flere personer løb fra gerningsstedet. De var alle iført sort tøj, men derudover kunne politiet ikke give noget signalement af dem.
Tirsdag oplyser anklagemyndigheden også, at den ikke mener, at det 24-årige bandemedlem var alene om gerningen.
Grundlovsforhøret tirsdag er blevet holdt for lukkede døre, og det var netop med henvisning til medgerningsmænd på fri fod, skriver anklagemyndigheden ved Københavns Politi.
Det fremgår ikke, hvordan manden forholdt sig til sigtelsen, eller om han har kæret kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned