25-årig fængslet for besiddelse af sprængstof
Det er endnu ikke med sikkerhed fastslået, hvad politiet fredag fandt i et kælderrum. Politiet mener, at der var tale om dynamit, og lørdag er en 25-årig mand fængslet. Han nægter sig skyldig i sigtelsen om besiddelse af sprængstof.(Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Politiet mener, at det var dynamit, der fredag blev fundet i kælderrum. Mand nægter besiddelse af sprængstof.
En 25-årig mand er i et grundlovsforhør ved Retten i Lyngby blevet varetægtsfængslet til 2. marts.
Han er sigtet for besiddelse af sprængstof.
- Vi mener, at der er tale om dynamit, men det skal undersøges nærmere af folk, der har forstand på det, siger senioranklager Bente Schnack fra Nordsjællands Politi.
- Det drejer sig vist om fem stænger, tilføjer hun.
Fredag klokken 11.30 fik betjente øje på det mulige sprængstof i et kælderrum i bebyggelsen Lundtofteparken. Det skete, efter at politiet havde kontaktet den 25-årige i anden anledning.
Efter fundet tilkaldte politiet både Hærens ammunitionsryddere, EOD, og Beredskabsstyrelsen.
Inden dørene blev lukket til grundlovsforhøret, nægtede den 25-årige sig skyldig i sigtelsen.
Han overvejer nu, om han vil kære afgørelsen om varetægtsfængsling til Østre Landsret.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker