25-årig fik fod kørt af på Nørreport

Chokerede rejsende fandt tidligt søndag morgen en 25-årig mand siddende på perronen på Nørreport Station i København med blodet strømmende fra det ene ben, hvor han manglede sin fod.

Foden lå på skinnerne og vidnede om, at manden kort før klokken seks blev ramt af et regionaltog.

- Han var ved bevidsthed, da vi kom til stedet, men han var så påvirket af ulykken, at han ikke kunne fortælle, hvad der var sket, siger politiets centrale vagtleder Mads Firlings.

Politiet er derfor i gang med at gennemse stationens videoovervågning for at afklare, hvordan manden endte på skinnerne.

/ritzau/

En 25-årig mand mistede sin fod, da et regionaltog ramte ham tidligt søndag morgen på Nørreport Station.

Offentliggjort Sidst opdateret