25-årig forsøgte at voldtage midaldrende kvinde på Fyn
Det koster en ung mand to års fængsel at forsøge at voldtage en kvinde i hendes lejlighed i Odense.
En 25-årig mand er af Retten i Odense blevet idømt to års fængsel for at forsøge at voldtage en kvinde på cirka 50 år.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse mandag eftermiddag.
Ifølge politiet fandt voldtægtsforsøget sted 31. august sidste år, da den unge mand ved sekstiden om morgenen gik ind i kvindens lejlighed i Odense, hvor døren var ulåst.
Inde i lejligheden lå den midaldrende kvinde og sov i soveværelset, og den unge mand forsøger ifølge anklagen at voldtage hende.
- Hun gør modstand, og derfor får han ikke fuldbyrdet voldtægten, siger anklageren i sagen, Peter Nygaard-Hansen, til Ritzau efter dommen.
Kvinden alarmerede selv politiet, og gerningsmanden var stadig til stede i lejligheden, da betjente dukkede op på adressen. Han blev anholdt med det samme.
Ifølge Peter Nygaard-Hansen havde den 25-årige og kvinden ikke havde nogen relation til hinanden, før episoden fandt sted.
Den 25-årige mand modtog dommen og skal fortsat være varetægtsfængslet frem til, at afsoningen kan begynde.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker