25-årig indlagt med hovedtraume efter sammenstød med cyklist
En ung mand har fået alvorlige skader, efter at han på et elløbehjul stødte sammen med cyklist i København.
En 25-årig mand er blevet indlagt på Rigshospitalet med et alvorligt hovedtraume, efter at han natten til søndag blev ramt af en cyklist på Christmas Møllers Plads i København.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Svejstrup tidligt søndag morgen.
Den 25-årige kom kørende på et elektrisk løbehjul, da han stødte sammen med en cyklist.
- De rammer sammen, og føreren af løbehjulet vælter og slår hovedet i jorden, siger vagtchefen.
Han tilføjer, at der formentlig er tale om et uheld.
- Vi har ikke haft mulighed for at snakke med den pågældende mand endnu, fordi han er indlagt på Rigshospitalet. Men vi har foretaget en fuld færdselsefterforskning og har også haft en bilinspektør ude på stedet, siger Henrik Svejstrup.
Cyklisten kom ikke noget til under episoden, der blev anmeldt klokken 01.04.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde