25-årig mand dræbt af flugtbilist i Roskilde
Fredag blev en polsk mand kørt ned og dræbt i et fodgængerfelt. Politiet efterlyser mørkeblå Toyota Aygo.
En 25-årig polsk mand, der fredag blev ramt af en flugtbilist i Roskilde, blev dræbt ved påkørslen.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi lørdag morgen.
- Af forskellige grunde har vi holdt oplysningen om, at han var afgået ved døden tilbage indtil nu, siger vagtchef Lars Galasz.
Politiet fik anmeldelse om ulykken klokken 21.27 fredag aften.
- Vi får en anmeldelse om en personpåkørsel i et fodgængerfelt på Søndre Ringvej i Roskilde. Bilen, som har forårsaget personpåkørslen, er flygtet fra stedet, fortalte vagtchef René Søe Pedersen fredag aften.
Politiet leder derfor efter flugtbilen, der er en mørkeblå Toyota Aygo fra 2008. Bilens højre sidespejl røg af ved påkørslen og lå derfor tilbage på vejen.
- Vi formoder, at bilen har nogle skrammer og ridser foran - måske mest i højre side, siger vagtchefen.
Midt- og Vestsjællands Politi vil meget gerne høre fra vidner til ulykken og fra folk som kan have oplysninger om bilen.
Dansk politi har været i kontakt med deres polske kolleger, som arbejder på at underrette den dræbtes pårørende.
En bilinspektør har undersøgt stedet, og klokken 23 fredag aften forlod politiet stedet igen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned