25-årig mand idømmes fængselsstraf for vold mod gravid kæreste
Retten i Næstved har idømt en 25-årig fængselsstraf for vold mod hans kæreste. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En 25-årig mand er onsdag blevet idømt fængsel for at udøve vold mod sin kæreste over en fireårig periode.
En 25-årig mand er onsdag blevet idømt to et halvt års ubetinget fængsel for at udøve vold og psykisk vold mod sin kæreste.
Det har Retten i Næstved afgjort onsdag, oplyser anklagerfuldmægtig Mia Christiansen til Ritzau.
Han udøvede også vold mod kæresten, mens hun var gravid.
Størstedelen af volden har fundet sted på forskellige adresser i Skælskør og over en periode fra december 2019 til december 2023, lyder det i anklageskriftet.
Her var der også adskillige eksempler på vold. Blandt andet skulle den 25-årige have slået, sparket og trampet sin kæreste i hovedet, mens hun var gravid.
Nogle af eksemplerne, der var henført som grov vold, er ændret til simpel vold, der er begået gentagne gange, oplyser Mia Christiansen.
I sin strafudmåling har Retten i Næstved blandt andet lagt vægt på kærestens vidneforklaring.
Samtidig har retten også lagt vægt på, at kærestens forklaring ikke stod alene, idet der blandt andet også blev fremført billeddokumentation, oplyser anklagerfuldmægtig Mia Christiansen.
Den 25-årige blev også dømt for psykisk vold mod kæresten.
Han skulle blandt andet have kaldt hende for "grim, ulækker, klam, luder" og lignende for at manipulere hende og skade hendes selvværd ifølge anklageskriftet.
Her fremgår det også, at han skulle have styret kærestens økonomi og bestemt, hvilke sociale relationer hun måtte indgå i.
Dog afgjorde retten, at den psykiske vold ikke har fundet sted i hele den fireårige periode, der fremgår af anklageskriftet.
Manden er også fundet skyldig i at komme med trusler mod kæresten, hvor han blandt andet har truet med at slå hende ihjel.
Under retsmøderne har han erkendt anklagerne om trusler.
Den 25-årige har valgt at modtage dommen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned