To mænd fra Skive bliver torsdag eftermiddag stillet for en dommer i Viborg sigtet for drab på en 25-årig mand i hans lejlighed i Glyngøre natten til torsdag.
De to mænd på 19 og 26 år flygtede i den 25-åriges bil, men kørte galt i en rundkørsel, da de blev forfulgt af en patruljevogn. Den ene blev anholdt i bilen, den anden flygtede ind på en mark, men nåede kun nogle få hundrede meter væk, inden han blev fanget af en hundepatrulje.
- Vi har ikke noget om motivet, siger efterforskningsleder Ole Henriksen fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Et vidne hørte tumult fra lejligheden. Kort efter flygtede de to mænd fra stedet. Den 25-årige kom vaklende ud stærkt blødende fra et knivstik i brystet, som viste sig at være dødeligt. Manden var død, da en ambulance nåede frem.
En patruljevogn på vej til gerningsstedet vendte rundt, da betjentene så bilen med de to flygtende. Forfølgelsen endte med, at de to kørte galt.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker