25-årig mand stukket med kniv i Nykøbing Mors
En 25-årig mand blev lørdag ramt af knivstik i Nykøbing Mors. To er anholdt. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
To mænd fremstilles søndag i grundlovsforhør efter et knivstikkeri i Nykøbing Mors, hvor en 25-årig blev ramt.
Midt- og Vestjyllands Politi rykkede lørdag ud til et voldsomt overfald i Nykøbing Mors. Her var en 25-årig mand blevet ramt af knivstik.
Han blev efterfølgende bragt til hospitalet i Aalborg, hvor hans tilstand lørdag formiddag blev betegnet som "stabil".
- Vi efterforsker en alvorlig hændelse. En person er ramt af knivstik. Er overført til Aalborg. Er nu i stabil tilstand, skrev Midt- og Vestjyllands Politi kort før klokken 11.30 på Twitter.
I en opdatering lørdag eftermiddag meddelte politiet, at to personer var blevet anholdt. Der er tale om to mænd på henholdsvis 24 og 30 år.
- Begge indgår i den fortsatte efterforskning, skrev politiet på Twitter.
Der vil ske fremstilling af de to mænd søndag formiddag.
Dermed vil der være et retsmøde - et grundlovsforhør - hvor en anklager ventes at komme med krav om varetægtsfængsling.
Nærmere bestemt skete knivstikkeriet på en adresse på Bangsgade i Nykøbing Mors, hvor politiet er til stede. Lørdag eftermiddag var politiet stadig på stedet, hvor der blev foretaget tekniske undersøgelser.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned