25-årig nægter at have skudt for at dræbe

Den 25-årige mand, som politiet sigter for at have dræbt en 28-årig mand på Frederiksberg Allé nytårsaftensdag, nægter sig skyldig i drab, skriver ekstrabladet.dk.

I et grundlovsforhør lørdag i Københavns Dommervagt erkendte han at have affyret ét skud, men han afviste, at han skød for at dræbe.

En 16-årig og en 19-årig mand er sigtet for til medvirken til drab. Også de kommer i grundlovsforhør lørdag.

Den 28-årige blev fredag ved 13-tiden skudt direkte i hovedet på få meters afstand. Han blev indlagt på Rigshospitalet, hvor lægerne ikke kunne redde hans liv. Han døde fredag aften lige efter klokken 20.

/ritzau/

I et grundlovsforhør erkender drabssigtet, at han løsnede et skud, men det var ikke for at dræbe, siger han.

Offentliggjort Sidst opdateret