25-årig nordmand dømt for dødsvold i Aalborg
Flere spark i hovedet på en 49-årig nordmand i Aalborg, som senere døde af sine kvæstelser, koster nu en 25-årig nordmand seks års fængsel og udvisning for bestandigt.
Den 49-årige nordmand blev overfaldet i Aalborg lørdag 7. september ved Hotel Radisson. Efter overfaldet blev det 49-årige offer overflyttet til Norge, hvor han senere afgik ved døden.
Nordjyllands Politi oplyste efter overfaldet, at den 49-årige blandt andet havde fået flere spark i hovedet, som udløste en hjerneblødning, og derfor blev han straks opereret og lagt i kunstigt koma.
Den 25-årige nordmand - Karstein Christoffer Holst - var beruset under skænderiet, der udviklede sig voldsomt.
- Han var beruset, og derfor kan han ikke huske de nærmere omstændigheder. Det har han i hvert fald givet udtryk for, sagde vagtchef hos Nordjyllands Politi Mogens Hougesen til Ritzau.
Politiet havde en overvågningsvideo, som viste overfaldet, og som har været brugt som bevis i sagen.
Den 25-årige udbad sig betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen til landsretten.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned