25-årig overfaldet af flere mænd og stukket med kniv i Nørresundby
En 25-årig mand er blevet stukket med kniv flere steder på kroppen under et knivstikkeri i Nørresundby. Han er uden for livsfare og er blevet behandlet på et hospital, oplyser politiets vagtchef. (Arkivfoto). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Politiet søger vidner efter et knivstikkeri på en 25-årig mand i Aalborg. Gerningsmænd er på fri fod.
En 25-årig mand blev fredag aften stukket med kniv flere steder på kroppen, da han blev overfaldet af tre til fire mænd i Vangen i Nørresundby.
Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Rene Kortegaard.
- Forurettede er uden for livsfare og er blevet behandlet på skadestuen, siger vagtchefen.
Politiet modtog anmeldelsen om knivstikkeriet fredag aften klokken 22.44.
Gerningsmændene kørte fra stedet i en mindre hvid udlejningsbil med grønne mærker. Politiet søger derfor vidner, der kan have set noget i området.
De tre til fire formodede gerningsmænd anslås at være mellem 18 til 25 år.
Politiet arbejder ud fra en hypotese om, at knivstikkeriet havde tråde til det kriminelle miljø.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker