25-årig stikker kniv i hovedet på bofælle
En beboer på et psykiatrisk bosted i nærheden af Horsens overfaldt mandag aften en bofælle med en kniv, da de to var på tur til den lokale brugs.
Det oplyser lokalpolitiet i Horsens.
- De to mænd kommer op at skændes, og den ene trækker pludselig en kniv og angriber den anden, siger vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen til Ritzau.
- Han stikker kniven i hovedbunden på offeret, som dog er ikke blevet alvorligt såret, siger han.
Den dramatiske episode fandt sted ved 21-tiden i Søvind øst for Horsens.
De to mænd, der begge er 25 år, tog efter det voldelige sammenstød tilbage til bostedet OK-Centret Enghaven, hvor personalet tilkaldte politiet.
- Og vi kunne umiddelbart efter anholde gerningsmanden, siger Lars Peter Madsen.
Manden sigtes nu for såkaldt kvalificeret vold og for ulovlig våbenbesiddelse.
Politiet vurderer tirsdag formiddag, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker