25-årig ville bare køres rundt - endte hos politiet

Foto: Jan Knudsen (arkiv)

Taxachauffør blev træt af kunde i Nakskov tidligt lørdag morgen.

Offentliggjort Sidst opdateret

En taxachauffør henvendte sig ved 5-tiden lørdag morgen på politistationen i Nybrogade i Nakskov. Med i bilen havde han en 25-årig mand, som havde hyret vognen på Axeltorv, men ikke rigtig kunne huske hvor han boede. Han bad derfor om at blive kørt "rundt", men det blev chaufføren dog hurtigt træt af da taxametret løb. Han bad derfor politiet om hjælp. Betjente vurderede, at den 25-årige havde godt af at sove, og han blev derfor placeret i et såkaldt venterum på politistationen. Efter et par timer blev han lukket ud i regnen ved 7.30-tiden. Man fandt iøvrigt ud af, at den 25-årige bor i Dannemare - så gåturen hjem har formentlig været en tiltrængt opfrisker...