25-fods glasfiberbåd udbrændt
Foto: Per Houby, arkivfoto
Per Houby, arkivfoto
Båd under renovering brød pludselig i brand i Eskilstrup.
En 25 fod stor glasfiberbåd blev flammernes bytte, da der tirsdag ved 12.30-tiden af endnu ukendte årsager gik ild i den.
Båden var under renovering og stod derfor i en have på en adresse på Rolighedsvej ved Eskilstrup. Ifølge brandinspektør Brian Midjord fra Lolland-Falster Brandvæsen havde ejeren gået og arbejdet på båden, da branden pludselig opstod.
Da brandvæsnet ankom var der kraftig røgudvikling fra båden, men det lykkedes relativit hurtigt at få branden under kontrol. Da folketidende.dk talte med Brian Midjord ved 14-tiden manglede der kun lidt efterslukning, før brandfolkene kunne forlade stedet igen.
Båden bliver dog næppe sejlklar igen foreløbig.
- Den er udbrændt. Der er stort set kun skroget tilbage, fortæller Brian Midjord.
Ingen personer kom noget til ved branden.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet