Knapt en fjerdel havde for meget fart på, da færdselspolitiet i går var en tur ude med fotovognen på Skørringevej i Maribo for at tjekke, om bilisterne kørte for hurtigt.
Den højest tilladte hastighed på strækningen er 50 km/t., men det var der 25 ud af 104 kontrollerede, som ikke overholdt. Syv af de 25 havde så meget fart på, at de står til et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var 84 km/t.
Derudover gennemførte politiet også en række andre trafikkontroller rundt om i landsdelen. I Guldborgsund Kommunes område blev der uddelt bøder til tre bilister for at tale i håndholdt mobiltelefon, to fik bøder for fejl og mangler på køretøjet, og to knallertkørere blev noteret for at køre uden styrthjelm.
På Maribovej i Holeby blev en bilist noteret for at køre uden kørekort og en for at tale i håndholdt mobiltelefon. På Egelundvej i Errindlev blev en stoppet og fik bøde for ikke at have forsikring, en for at tale i håndholdt mobiltelefon og en blev anholdt og sigtet for spritkørsel.
På Havnevej i Rødby fik en enkelt trafikant bøde for at køre uden kørekort og en for forkert lygteføring, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde