Omkring 250 mennesker deltog lørdag i en demonstration foran den egyptiske ambassade i Kristianiagade på Østerbro i København, vurderer politiet.
- Det forløb fredeligt, siger Erik Gøtje Larsen, central vagtleder for Københavns Politi.
Demonstranterne råbte mishagsytringer mod præsident Hosni Mubarak, men det foregik i god ro og orden, siger Københavns Politi.
Demonstrationen kommer i kølvandet på protesterne i Egypten, hvor titusinder er gået gaden. De forlanger Hosni Mubaraks afgang. Han meddelte fredag aften, at regeringen trækker sig, men at han bliver. Det har ikke tilfredsstillet demonstranterne, der også er på gaden lørdag.
Officielt er 38 dræbt under sammenstød mellem politi og demonstranter landet over, men der meldes uofficielt om over 70 dræbte ifølge nyhedsbureauet Reuters.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde