Efter en bombetrussel er 250 mennesker blevet evakueret fra diskoteket Inter-pool, der ligger i Roskilde.
Politiet undersøger nu natklubben med bombehunde, men de har endnu ikke fundet noget mistænkeligt.
Alarmcentralen modtager bombetruslen telefonisk kort før klokken 01.00, lyder det.
- Budskabet i opkaldet er helt kortfattet: Der springer en bombe på det her diskotek, fortæller vagtchef Henrik Møller Nielsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
- Ud fra de oplysninger, som vi har i sagen, vælger vi at evakuere cirka 250 mennesker fra diskoket, tilføjer han.
Politiet har også evakueret personerne, der opholder sig i lejlighederne over den populære natklub.
- Vi har spærret det hele af og er ved at gennemgå bygningen med bombehunde for at se, om der er hold i den her telefontrussel, siger Henrik Møller Nielsen.
Mens bombehundene gør deres arbejde og brandbiler og Rullemarie står klar i kulissen, får de evakuerede diskoteksgæster sig en slurk kaffe, lyder det.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker