Efter en bombetrussel blev 250 mennesker natten til lørdag evakueret fra diskoteket Inter-pool, der ligger i Roskilde.
Politiet undersøgte derefter natklubben med bombehunde, men fandt ikke noget mistænkeligt.
Alarmcentralen modtog bombetruslen telefonisk kort før klokken 01.00, lyder det.
- Budskabet i opkaldet er helt kortfattet: Der springer en bombe på det her diskotek, fortæller vagtchef Henrik Møller Nielsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
- Ud fra de oplysninger, som vi har i sagen, vælger vi at evakuere cirka 250 mennesker fra diskoket, tilføjer han.
Politiet evakuerede også personerne, der opholdt sig i lejlighederne over den populære natklub.
- Derefter spærrede vi det hele af, men endte med at kunne konstatere, at der ikke var nogen bombe på diskoteket, siger Henrik Møller Nielsen.
Politiet er nu i færd med at efterforske det truende telefonopkald, som førte til evakueringen af Inter-pool.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker