26-årig afgår ved døden efter knivstikkeri ved Herning
En 26-årig mand har mistet livet efter et knivstikkeri ved Herning, oplyser politiet. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politiet fik natten til tirsdag anmeldelse om knivstikkeri ved forsorgshjem for hjemløse. En er død.
En 26-årig mand er natten til tirsdag afgået ved døden efter et knivstikkeri i Lund ved Herning.
Det oplyste Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse tirsdag morgen.
En 23-årig mand er anholdt i sagen og sigtet for drab.
Omkring klokken to natten til tirsdag modtog politiet en anmeldelse om et knivstikkeri på PotentialeHotellet, som er et forsorgshjem for unge hjemløse.
Begge mænd har tilknytning hertil.
Det fremgik ikke af pressemeddelelsen, hvad der eventuelt er gået forud for hændelsen.
Tirsdag eftermiddag fremstilles han i et grundlovsforhør, hvor han har nægtet sig skyldig. Det skriver Herning Folkeblad.
Dørene er efterfølgende blevet lukket, hvorfor det er begrænset, hvad offentligheden får at vide om sagens forløb for nu.
Det er dog kommet frem, at der er sket flere knivstik, skriver mediet.
De pårørende er underrettet.
Som følge af knivstikkeriet blev Midtjyske Motorvej midlertidigt spærret i begge retninger mellem frakørsel 15 Herning N og frakørsel 14 Herning Ø. Det oplyste Vejdirektoratet på det sociale medie X.
Kort før klokken 7.30 blev motorvejen dog genåbnet.
Politiet ledte efter et gerningsvåben. Det lykkedes ikke at finde det tirsdag morgen.
I pressemeddelelsen beklages der for de gener, som afspærringen har medført, men politiet håber på forståelse.
Politiet har ikke yderligere oplysninger om sagen på nuværende tidspunkt.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker