26-årig blev ramt af knivstikkeri på Christiania
Der er endnu ingen anholdte i sag fra natten, hvor en 26-årig mand blev stukket med kniv adskillige.
En 26-årig mand er natten til lørdag blevet ramt af flere knivstik på Christiania.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Espen Godiksen.
- Han er alvorligt tilskadekommet, men hans tilstand er stabil, siger vagtchefen.
Der er endnu ingen anholdte i sagen.
Hvor mange gange den 26-årige blev stukket, kan vagtchefen ikke oplyse, men der er tale om "adskillige knivstik", lyder det.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 01.42, og hændelsen er sket i området mellem caféerne Månefiskeren og Nemoland.
- Vi kender endnu ikke årsagen, men der er ikke umiddelbart nogen tilknytning til bandemiljøet. Der er nu en efterforskning i gang, og vi er lige blevet færdige på stedet, siger Espen Godiksen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker