26-årig efterlyses i Middelfart og Esbjerg - kan være farlig
Politiet mener, at en efterlyst mand, der er gået fra Psykiatrisk Afdeling i Middelfart, kan være farlig.
En 26-årig mand ved navn Per Sørensen er efterlyst af politiet, efter at han onsdag den 16. december gik fra Psykiatrisk Afdeling i Middelfart, hvor han er anbragt på grund af en dom.
Manden kan være til fare for andre, skriver Fyns Politi, der bringer efterlysningen i en pressemeddelelse.
Der er tale om en dansk mand, kraftig af bygning og 176 centimeter høj. Han har mellemlangt mørkt hår, brune øjne og bruger briller. Han har ikke skæg.
Fyns Politi vurderer, at manden ikke har noget netværk, og det har endnu ikke været i stand til at finde ham nogle af de steder, de har ledt.
Til gengæld er manden fra Esbjerg og har familie i Vestjylland. Derfor efterlyser politiet ham også i det område.
Ifølge politiet har manden ikke fået sin medicin i næsten en uge, og han kan derfor reagere utilregneligt.
Politiet opfordrer borgere, der mener at have set manden, til ikke at tage kontakt til ham, men i stedet kontakte politiet på 114.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker