26-årig kvinde tiltalt for at have dræbt sin ekskæreste
En 26-årig kvinde er blevet tiltalt for at have dræbt sin jævnaldrende ekskæreste i december sidste år nær Næstved.
Omkring klokken 22.30 den 2. december sidste år fik politiet en anmeldelse om knivstikkeri på parkeringspladsen ved den virksomhed på Glasværksvej i Fensmark, hvor kvindens 26-årige ekskæreste arbejdede.
Da betjentene nåede frem, fandt de den 26-årige mand, som var blevet stukket i hjerteregionen. Ved ankomsten til sygehuset blev han erklæret død.
Sammen med en veninde blev den 26-årige kvinde anholdt. Da hun efterfølgende blev fremstillet i grundlovsforhør, indrømmede hun at have ført kniven, oplyste efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen, Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi, dengang til Ritzau.
- Kvinden erkendte allerede inden grundlovsforhøret at have ført kniven, men hun nægter sig skyldig i drab, sagde Søren Ravn-Nielsen.
Et muligt motiv kan være ulykkelig kærlighed. Ifølge TV2 har veninder til kvinden fortalt, at manden kun få dage inden drabet var gået fra hende. Bruddet skulle have knust kvinden.
Hendes 24-årige veninde blev dengang sigtet for medvirken til drab. Hun er dog ikke en del af anklageskriftet.
Drabssagens skal køre ved Retten i Næstved. Der er endnu ikke sat en dato for retssagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub