26-årig mand fra Struer har mistet livet i soloulykke
I en eneulykke natten til fredag er en mand blevet dræbt efter at være kørt ind i et træ ved vej i Vinderup.
En 26-årig mand fra Struer har natten til fredag mistet livet i en soloulykke nær Vinderup.
Det oplyser vagtchef Lars Even fra Midt- og Vestjyllands Politi fredag morgen.
- Det er en forbikørende, der ser en bil, der er kørt ind i et træ ved Hanbjergvej i Vinderup. Vi får anmeldelsen klokken 02.10. Da ambulance og læge kommer frem til stedet, bliver føreren af den forulykkede bil erklæret for død, oplyser vagtchefen.
Der var ingen passagerer i den forulykkede bil.
- Vi kender ikke årsagen til ulykken, og der er ingen vidner til den, men en bilinspektør har været derude, og vi afventer nu hans rapport.
Der har i nattens løb været en del regnskyl og blæst i området, men om det på nogen måde har medvirket til ulykken, kan politiet ikke sige.
Vinderup er del af Holstebro Kommune og ligger mellem Struer og Viborg.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker