26-årig mand rammer højspændingsledning og mister livet
En ung mand er torsdag omkommet i en arbejdsulykke. Han ramte en højspændingsledning, mens han kørte traktor.
En 26-årig mand har mistet livet i en arbejdsulykke i Nørager i Himmerland.
Det oplyser Nordjyllands Politi.
Ulykken skete, da manden var i gang med at rydde et område med skov.
I den forbindelse kørte han i en traktor med en skovl påmonteret. På et tidspunkt ramte traktoren en eller flere højspændingsledninger.
Herefter afgik den 26-årige mand ved døden.
Politiet modtog anmeldelsen omkring klokken 15.30.
- Vi afventer, at Arbejdstilsynet kommer frem til stedet. Derefter gennemgår tilsynet ulykkesstedet med vores indsatsleder for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske, siger vagtchef Jes Falberg.
Det er uvist, om det var selve traktoren eller skovlen på køretøjet, der ramte højspændingsledningen.
Den omkomnes pårørende er blevet underrettet.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde