26-årig mand sigtes for at voldtage pige i Odder
En mindreårig pige har udpeget en mand, som er sigtet for at have voldtaget hende. Manden er varetægtsfængslet
En 26-årig mand er blevet sigtet for at have voldtaget en mindreårig pige i Odder syd for Aarhus.
Overgrebet skal have fundet sted søndag eftermiddag i en beboelsesejendom i den østjyske by.
- Gerningsmanden blev efterfølgende spontant genkendt af forurettede og anholdt klokken 16.21 af en patrulje, som var i området, skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har vurderet, at der er grundlag for at varetægtsfængsle den anholdte.
Derfor blev han mandag klokken 12.30 stillet for en dommer ved Retten i Aarhus, hvor han efter grundlovsforhøret blev varetægtsfængslet i fire uger.
- Den 26-årige kærede dog fængslingen til Vestre Landsret, siger vagtchef Peter Hallstrøm, Østjyllands Politi.
Politiet ønsker ikke at udtale sig yderligere om sagen på nuværende tidspunkt.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned