26-årig mand snitter tjener i halsen under røveriforsøg
En 27-årig kvindelig tjener blev fredag aften snittet let i halsen med en kniv, da en gerningsmand forsøgte at udføre et væbnet røveri mod Café Pitstop i Aalborg. Foto: Free/Colourbox
Gæster på caféen i Aalborg fik overmandet gerningsmand, der nu er anholdt af Nordjyllands Politi.
En 27-årig kvindelig tjener blev fredag aften snittet overfladisk i halsen med en kniv, da en gerningsmand forsøgte at udføre et væbnet røveri mod Café Pitstop i Aalborg.
Nordjyllands Politi fik klokken 22.51 anmeldelsen om røveriet, der fandt sted på Vesterbro i Aalborg.
Her trådte gerningsmanden ind på caféen og udsatte den kvindelige tjener for røveri, mens han truede med en kniv.
Gerningsmanden blev overmandet af andre gæster på caféen, og han blev kort efter anholdt af politiet.
Der er tale om en 26-årig mand fra Aalborg-området.
- Kvinden blev kun ramt overfladisk, men det kunne jo have gået grueligt galt, når hun blev ramt i halsen, siger vagtchef Poul Badsbjerg.
Manden er sigtet for grov vold og forsøg på røveri, og han blev ved et grundlovsforhør lørdag fængslet frem til 27. februar.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde