26-årig passager omkommer i soloulykke i Brøndby
En 26-årig mand er død i en ulykke på Motorring 3 tirsdag aften. En 25-årig mand er indlagt med kvæstelser.
En 26-årig mand fra Greve er sent tirsdag aften omkommet i en soloulykke på Motorring 3 i Brøndby.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Torben Wittendorf natten til onsdag.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 23.51.
- Der er tale om en bil, som på en eller anden måde kommer til at snurre rundt. Passageren i bilen bliver kastet ud og dør på stedet, fortæller vagtchefen.
Bilens fører, en 25-årig mand fra Gladsaxe, er indlagt på hospitalet med kvæstelser. Ifølge politiet er han umiddelbart ikke i livsfare.
- De er ikke kørt ind i noget, konstaterer Torben Wittendorf.
- Vi har talt ganske kort med føreren af bilen, men han kan ikke huske noget, så vi ved ikke, hvordan ulykken er sket. Det skal en bilinspektør klarlægge, tilføjer han.
Torben Wittendorf understreger, at der ikke er noget, der tyder på, at de to kammerater har kørt for stærkt.
De to mænds pårørende er underrettet.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker