Af Jakob Poulsen og Marta Gramstrup Rasmussen
En 26-årig mand fra Sakskøbing måtte omkring klokken kvart over tre i nat en tur forbi sygehuset, fordi han var blevet stukket flere gange i hovedet med en kniv.
Overfaldet skete, da en 36-årig mand fra Nykøbing kom til at skubbe til en kvinde i det selskab, som den 26-årige var en del af, da de to grupper passerede hinanden på Vandmøllestræde i Nykøbing.
Det førte til, at parterne kom op at toppes og kulminerede, da den 36-årige trak en otte centimeter lang lommekniv med låsbart blad og stak den 26-årige, der blev ramt i både panden og ansigtet. Det lykkedes dog gruppen at afvæbne manden, inden offeret kom alvorligt til skade.
Den 36-årige overfaldsmand flygtede efterfølgende ned på en båd i havnen i Nykøbing, hvor han senere blev anholdt. I første omgang blev han sigtet for forsøg på manddrab, men denne sigtelse blev fredag morgen ændret til en sigtelse for kvalificeret vold.
- Den vold, der er blevet udøvet, er ikke af en karakter, så den forurettede har været i livsfare, siger Arne Holdensen fra lokalpolitiet i Nykøbing og understreger samtidig, at der dog er tale om meget alvorlig vold.
- Havde han stukket ved siden af, kunne han have ramt mere vitale dele.
Udover sigtelsen for kvalificeret vold er den 36-årige også sigtet for overtrædelse af våbenloven.
Den forurettede kunne ifølge Arne Holdensen nøjes med et hurtigt visit på sygehuset, hvor han blev limet.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker