27-årig død efter halvmaraton
En 27-årig mandlig løber ved Aarhus halvmaraton er død efter et hjerteanfald, som han fik kort før mål. Manden døde på hospitalet natten til mandag.
- Omkring middagstid søndag falder han om med hjertestop i forbindelse med gennemførelse af Aarhus halvmaraton, siger Jan Abildtrup, politikommissær ved Østjyllands Politi, til Ritzau.
Ifølge øjenvidner gik løbslægen straks i gang med hjertemassage sammen med reddere fra Falck, og en lægebil kom hurtigt til stedet.
Det skriver Aarhus Stiftstidende.
Men klokken 05:30 i nat viste det sig, at løberens liv ikke var til at redde.
- Han skulle have været en sund og rask mand, og han har ikke haft noget sygdomsforløb forud, der relaterer til hjertestoppet, siger Jan Abildtrup.
Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om, hvad der så var skyld i, at manden pludselig blev ramt af et hjertestop.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker