27-årig dræbt i arbejdsulykke - blev ramt af tog
En 27-årig mand har mistet livet i en ulykke, hvor han blev påkørt af et tog. Ulykken betragtes som en arbejdsulykke. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Tirsdag blev en 27-årig mand påkørt af et tog ved Solrød Strand. Ulykken behandles som en arbejdsulykke.
En 27-årig mand er tirsdag omkommet i en ulykke, hvor han blev påkørt af et tog nær Solrød Strand Station.
Midt- og Vestsjællands Politi betragter ulykken som en arbejdsulykke.
- Vi behandler det som en arbejdsulykke, siger vagtchef Asger Bechstrøm, der kalder ulykken tragisk.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 09.59.
Påkørslen skete cirka 200-500 meter fra Solrød Strand Stations perron.
Det er uvist, hvad manden arbejdede med, da han blev påkørt. Men han var ifølge politiet på stedet sammen med en kollega.
Mandens pårørende er underrettet.
Arbejdstilsynet og Havarikommissionen skal nu klarlægge de nærmere omstændigheder.
Banedanmark er også orienteret om ulykken.
- Vi er meget berørte af ulykken. Vi har en undersøgelsesvagt på stedet, og vi har underrettet Havarikommissionen.
- Vi kommer nu til at bistå Havarikommissionen med at klarlægge hvad der er sket, lyder det i en skriftlig udtalelse til Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned