27-årig dræbt ved eksplosion

En 27-årig mand blev søndag eftermiddag dræbt ved en eksplosion på en båd i Dyvig på Nordals. Det oplyser vagtchef Bjørn Pedersen, Sønderjyllands Politi, til Radio Als. Yderligere en person blev hårdt kvæstet ved ulykken.

Vagtchef Bjørn Pedersen oplyser til radiostationen, at eksplosionen formentlig skete da man var i gang med noget svejsearbejde på båden. Under svejsearbejdet er noget benzin formentlig blevet antændt, hvilket har fået båden til at eksplodere.

Familien og pårørende til den dræbte er blevet orienteret om ulykken.

/ritzau/

En 27-årig mand blev dræbt og en anden hårdt kvæstet, da de skulle udføre svejsearbejde på en båd på Nordals.

Offentliggjort Sidst opdateret