27-årig fængslet for delvist at skære tommeltot af mand
Københavns Politi anholdt mandag en 27-årig mand for et tilsyneladende uprovokeret overfald på to mænd. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det var angiveligt uprovokeret, at en 27-årig mand mandag eftermiddag overfaldt to mænd ved kiosk i København.
En mand fik mandag eftermiddag skåret sin højre tommeltot delvist af, da han ifølge politiet blev overfaldet af en 27-årig mand nær en kiosk i København.
Det fremgår af sigtelsen mod den 27-årige, som tirsdag blev stillet for en dommer i Retten på Frederiksberg. Dommeren valgte at varetægtsfængsle manden i foreløbig 14 dage.
Knivstikkeriet fandt sted mandag omkring klokken 14 i nærheden af en kiosk på Frederikssundsvej i Nordvestkvarteret. Her overfaldt den 27-årige ifølge sigtelsen "uprovokeret" flere personer.
Den ene fik skåret sin finger delvist af, mens en anden ifølge politiet blev slået i ansigtet med knyttet hånd mindst én gang.
Central efterforskningsleder Baris Tuncer fra Københavns Politi fortalte efter midnat natten til tirsdag, at de havde anholdt den 27-årige.
- Vi har en forurettet, der er blevet skåret i hånden, og en anden person, der er blevet tildelt knytnæveslag, sagde han.
Manden, der blev skåret i hånden, var kunde i kiosken, mens ham, der fik tildelt knytnæveslag, var ansat i kiosken.
Sigtelsen mod den 27-årige handler om legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter og for brud på knivloven. Han er også sigtet efter en paragraf, der kan hæve straffen, når han tidligere er dømt for vold.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub