27-årig får to års fængsel for millionindbrud
En 27-årig mand fra Esbjerg er ved retten i Esbjerg idømt to års ubetinget fængsel for en lang række tilfælde af indbrud i villaer, sommerhuse og biler med et udbytte på 1,5 millioner kroner, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Indbruddene fandt sted i Esbjerg og Blåvand i foråret. Alene ved ét indbrud stjal manden værdier for 650.000 kroner.
Manden er også dømt for bedrageri og hæleri, og i alt omfatter dommen 35 forhold.
Lovovertrædelserne fandt sted, mens manden var prøveløsladt fra en tidligere dom.
Efterforskning førte Syd- og Sønderjyllands Politi på sporet af tyven. I den forbindelse blev en adresse i Esbjerg ransaget, og her fandt politiet en stor mængde tyvekoster fra indbruddene. En del er allerede afleveret til de rette ejere.
Den 27-årige har siddet varetægtsfængslet i sagen siden marts i år, hvor han blev anholdt.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker