27-årig koldingenser stukket flere gange med kniv
Naboen har set en mand forlade en lejlighed i Kolding, hvor politiet natten til mandag fandt en såret person.
Sydøstjyllands Politi efterlyser en mand efter et knivstikkeri natten til mandag i en lejlighed i Kolding.
Her blev en 27-årig mand stukket flere gange med kniv. Hans skader er så alvorlige, at politiet vurderer, at der er tale om drabsforsøg.
Politiet blev kort før klokken 4.30 kaldt ud til en lejlighed på Frederik VII's Vej, hvor naboen havde hørt støj og fattet mistanke om, at der var noget galt.
Da betjente kom til lejligheden fandt de den 27-årige sårede mand.
Gerningsmanden var imidlertid ikke længere i lejligheden.
Politiet er mandag ved at kortlægge, hvad der er sket i lejligheden, som bliver undersøgt af kriminalteknikere.
Naboen har set en mand forlade stedet omkring gerningstidspunktet, og ham leder politiet nu efter.
Manden, som politiet gerne vil i kontakt med, beskrives som 170-175 centimeter høj. Han havde hvide bukser på og en mørk jakke og mørk kasket, oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Politiet vil gerne i kontakt med folk, der har hørt eller set noget i området omkring Frederik VII's Vej natten til mandag, eller som eventuelt kender manden.
Folk, der har oplysninger, kan kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon 114.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde