Nordsjællands Politi jagter en 35-årig mand, der mandag eftermiddag dræbte sin 27-årige kæreste i Holte. Politiet er overbeviste om, at den 35-årige mand er gerningsmanden, siger politiinspektør Flemming Poulsen.
- Manden ringede kort før drabet til nogle af parrets fælles bekendte og sagde, at han ville dræbe hende, fortæller Flemming Poulsen.
Den 35-årige drabsmand brugte en stor køkkenkniv, da han cirka klokken 15.15 stak kvinden ihjel. Hun er formentlig dræbt på stedet. Parret boede sammen på Skovlyporten i Holte, men var ved at gå fra hinanden.
Parrets fælles bekendte ringede straks efter opkaldet fra drabsmanden både til politiet samt en nabo på Skovlyporten i Holte. Da naboen nåede frem, var den 35-årige mand dog stukket af.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie