27-årig mistænkes for at sætte ild til sin egen lejlighed
En 27-årig mand er varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling, efter at der natten til onsdag udbrød brand i hans lejlighed i Grenaa. 28 personer måtte evakueres. Foto: Free/Colourbox/arkiv
Free/Colourbox
Natten til onsdag måtte 28 evakueres i forbindelse med en brand i Grenaa. Nu er en mand fængslet i sagen.
En 27-årig mand er blevet varetægtsfængslet i to uger i surrogat på en psykiatrisk afdeling.
Han er sigtet for brandstiftelse, efter at der natten til onsdag udbrød brand i hans lejlighed i Grenaa.
Politi og brandvæsen fik anmeldelsen om branden på Violskrænten klokken 01.37. Her finder man flere flasker foran ejendommen.
- Det er blandt andet nogle flasker, som der har været brandbare væsker i, fortalte vagtchef Stig Heidmann fra Østjyllands Politi tidligere onsdag.
I alt blev 28 mennesker evakueret fra ejendommen. De slap alle uskadt.
- Det kunne have været gået rigtig galt. Heldigvis var de fleste i stand til selv at komme ud, og så var vi også rundt og vække en del, sagde Stig Heidemann natten til onsdag.
Politiet fik hurtigt mistanke til den 27-årige mand, som bor i den lejlighed på første sal, hvor branden brød ud.
- Grunden til, at vi har mistanke om, at det er ham, der står bag, er, at han opfører sig ret usædvanligt, da vi kommer frem. Han vil ind i lejligheden igen og slås nærmest med betjentene for at komme ind. Det er ikke normalt, lød det fra vagtchefen.
- Vi kender ham en smule i forvejen. Ikke for brandstiftelse, men for almindelige småbanaliteter, tilføjede han.
I grundlovsforhøret nægtede den 27-årige sig skyldig, men da retsmødet blev holdt for lukkede døre, er det uvist, hvad han i øvrigt har forklaret.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde