Den 27-årige mand, der søndag aften i sin sorte BMW med høj fart påkørte en gruppe fodgængere på Rådhuspladsen i København, vil blive sigtet for at have bragt andres liv og førlighed i fare. Men der er ikke grundlag for at kræve ham varetægtsfængslet, oplyser politiet.
- Der er ikke noget, der indikerer, at manden skulle have kørt hensynsløst op til ulykken, og der er ikke grund til det af hensyn til efterforskningen af sagen. Derfor har vores jurister skønnet, at der ikke er grundlag for at kræve manden varetægtsfængslet, oplyser Jan Høier, der efterforskningsleder på Station City.
Det var høj hastighed, der var årsag til trafikulykken på Rådhuspladsen. Hastighedsbegrænsningen på stedet er på 50 kilometer i timen, men manden kørte ifølge vidner 70 kilometer i timen. Han mistede herredømmet over bilen, da han ville bremse ved en fodgængerovergang. Han kørte ind i en lysregulering og ramte seks personer, der stod og ventede på at komme over gaden.
En russisk kvinde måtte på hospitalet med indre blødninger. Hendes tilstand blev dog hurtigt meldt stabil. En dansk kvinde brækkede hoften og er heller ikke i livsfare.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned