Der var formentlig tale om nogle unge, der skulle afprøve deres våben, da Askerødbebyggelsen i Hundige syd for København torsdag aften genlød af skud.
- Vi har fundet patronhylstre to forskellige steder 50 meter fra hinanden. Men der ligger en bebyggelse imellem, så man kan ikke skyde fra det ene sted mod det andet, siger vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi.
Det ene sted fandt politiet 14 patronhylstre, og det andet sted fandt man 13 patronhylstre. Ifølge vidner lød det som om, at skuddene blev affyret fra en maskinpistol.
Ingen personer kom til skade ved skyderiet, hvor det eneste, der blev ramt, var en skraldespand, som blev ramt af et enkelt skud i jordhøjde.
Efter skyderiet så vidner en gruppe unge løbe mod parkeringspladsen ved Hundigecentret. Herfra kørte en bil kort efter med slukkede lygter ad Anders Plougs Allé mod Godsvej.
Hundigeområdet er hjemmebane for den gruppering, der kalder sig selv Bloodz, og også folk fra indvandrerbanden Black Cobra holder til i området.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie