28-årig dræbt i ulykke på landevej - bil lander på taget
Politi rykkede lørdag eftermiddag ud til en ulykke på rute 11. Foto: Scanpix/Ida Marie Odgaard
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
En mand omkom og en mandlig passager blev bragt på sygehuset efter bilulykke ved Skærbæk.
En 28-årig mand er omkommet i en ulykke ved Skærbæk, som lørdag eftermiddag har spærret rute 11 i Sønderjylland.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie Twitter.
Desuden er en 37-årig mandlig passager i bilen kørt på sygehuset. Hans skader er ifølge politiet ikke alvorlige.
På grund af ulykken var vejen spærret mellem Bredebro og Døstrup.
Politiet oplyste kort før klokken 16, at vejen ville være spærret i længere tid. Klokken 17.30 lød meldingen, at vejen vil være åbnet helt op senest klokken 18.
Vagtchef Ivan Gohr Jensen fortæller, at der er tale om en soloulykke, hvor bilisten mister herredømmet over bilen.
- Alt tyder på, at det er en bilist, som er kørt af landevejen og har mistet herredømmet over bilen, hvor der er to personer i.
- Bilen lander på taget, siger vagtchefen.
Både den dræbte og passageren blev indbragt til Aabenraa Sygehus. I forbindelse med ulykken var en helikopter blevet tilkaldt, men der blev ikke brug for den.
De pårørende er underrettet.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker