28-årig mand anholdt for drab på Amager
Københavns Politi har onsdag formiddag anholdt en 28-årig mand for drab på kvinde på Amager.
Københavns Politi har onsdag formiddag anholdt en 28-årig mand for drabet på en kvinde på Amager. Det oplyser drabschef Jens Møller.
Offeret, en 39-årig kvinde, blev natten til onsdag fundet dræbt med flere knivstik i en venindes lejlighed omkring Hjulmagerstien.
Politiet havde fra første færd udset sig den 28-årige mand som deres hovedmistænkte, og efter få timers eftersøgning fandt man så frem til ham.
Manden havde ifølge politiet forsøgt at søge tilflugt hos fuldstændig fremmede mennesker i lokalområdet.
- Han har forsøgt at skaffe sig adgang til opgange ved at ringe på og sige, at han var faldet på sin cykel, siger Jens Møller.
- Det lykkedes ham at komme ind hos en yngre person, og det er her, at vi fandt ham, siger han.
Anholdelsen skete udramatisk klokken lidt over 10, efter at politiet var blevet alarmeret om drabet klokken 4.
Politiet ledte efter den mistænkte gerningsmand med blandt andet hundepatrulje i området omkring Hjulmagerstien, som er et socialt udsat boligområde på Amager.
Det er uvist, om politiet har fundet drabsvåbnet. Det er også uklart, hvad der nærmere skete i forbindelse med drabet på den 39-årige kvinde, som politiet altså foreløbig mistænker den anholdte for at have forbindelse med.
Ifølge Jens Møller var der flere vidner til drabet på den 39-årige, men det fandt ikke sted i forbindelse med en fest, oplyser politiet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde