28-årig mand død efter skud

En 28-årig mand er død på Rigshospitalet efter at være blevet skudt ned på Frederiksberg. Kort efter klokken 20 nytårsaften erklærede lægerne ham død efter at have slukket for hans respirator.

Manden blev fredag eftermiddag skudt ned på gaden ud for frisørsalonen Exsalonce på Frederiksberg Allé i København lige i nærheden af krydset ved Vesterbrogade.

Politiet har i løbet af dagen anholdt tre mænd i sagen. De er ligesom det 28-årige offer alle af anden etnisk oprindelse end dansk.

Politiet har ingen oplysninger om motivet til skyderiet.

/ritzau/

28-årig skudoffer fra Frederiksberg døde nytårsaften ved 20-tiden på Rigshospitalet.

Offentliggjort Sidst opdateret