28-årig sigtet for tyveri og hæleri for over 300.000 kroner

Det er et langt anklageskrift, som en 28-årig varetægtsfængslet mand fra Østfalster vil blive præsenteret for, når han 11. januar skal for Retten i Nykøbing.

Ikke mindre end 26 forhold af tyveri, hæleri, salg af narko og overtrædelse af færdselsloven skal retten tage stilling til, og det løber op.
En optælling af værdien af de stjålne genstande når op på i alt 344.000 kroner.

På anklageskriftet står 24 tilfælde af tyveri og hæleri. Alle forholdene er begået på Falster, typisk i sommerhusområder i perioden mellem marts og september i år.

Andre personer er også indblandet i sagerne idet den 28-årige også er tiltalt for at have opbevaret elektronik, indbo og talrige andre ting for andre og ukendte personer på sin bopæl.

 

Foto: Anders Knudsen (arkiv)

Offentliggjort Sidst opdateret