En dansk-palæstinenser er blevet anklaget for at ville dræbe fem personer med skud i Rosengårdcentret i Odense den 31. december sidste år.
To israelske mænd i 20'erne blev ramt henholdsvis i overarmen og i benet. Fra en stand var de ved at sælge hårplejeprodukter, da skyderiet skete.
Tre andre, der ikke blev ramt, blev altså også forsøgt dræbt, hævder anklagemyndigheden.
Statsadvokaten har rejst sagen ved et nævningeting mod en 28-årig mand, der nægter sig skyldig.
Hvis retten ikke finder manden skyldig i forsøg på manddrab mod de fem personer, ønsker anklagemyndigheden ham dømt for forsøg på vold "under særdeles skærpende omstændigheder."
Desuden drejer tiltalen sig om at udsætte andre for fare og for overtrædelse af våbenloven.
Skuddene i indkøbscentret faldt på et tidspunkt, da Israels bombardement af Gaza vakte stor opmærksomhed, og anklagemyndigheden mener, at det langt fra var tilfældigt, at skuddene ramte to personer med israelsk baggrund.
Netop på grund af dette aspekt blev Politiets Efterretningstjeneste orienteret om sagen.
Tilsyneladende var de to israelske sælgere udsat for flere chikanerier i tiden før skyderiet.
Den 28-årige har siddet varetægtsfængslet i næsten et år.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde