28-årig var bagbundet: Nu sigtet for tyveri
Nordsjællands Politi fik 21. juli en anmeldelse om et hjemmerøveri mod en 28-årig mand på Annasvej i Hellerup. Manden blev fundet bagbundet i lejligheden.
Den 28-årige beboer i lejligheden er tirsdag blevet varetægtsfængslet i to uger for tyveri, oplyser pressekoordinator Henrik Suhr ved Nordsjællands Politi.
- Efterforskningen har ført frem til en begrundet mistanke om, at der ikke var tale om hjemmerøveri, men i stedet tyveri fra lejligheden, siger Henrik Suhr.
- Mandag blev den 28-årige fra lejligheden anholdt og sigtet for tyveri. Det er lejlighedens beboer, som er anholdt, fortæller han.
Det er uvist, hvad, politiet mener, er motivet til det angiveligt fingerede hjemmerøveri.
- De spor, vi har fundet på stedet, sammenkoblet med informationer om en mobiltelefon, gør, at vi siger, at det ikke tyder på et hjemmerøveri, siger politikommissær Keld Olesen.
- Vi har efterforsket hjemmerøveriet, men vi mener altså, at der i stedet er tale om tyveri, lyder det.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned