En ældre kvinde faldt kort efter klokken 14 fredag eftermiddag om i Jernbanegade i Nykøbing ud for Matas. Kvinden slog baghovedet i asfalten og blev liggende. Hun var ved bevidsthed, men blødte fra et sår i baghovedet.
Forbipasserende slog straks alarm, men det varede 28 minutter, før en ambulance fra Falck nåede frem. Tommy Jonassen, som er leder af Region Sjællands vagtcentral i Slagelse, bekræfter forløbet.
- Alarmen blev modtaget klokken 14.13. På alarmcentralen, som modtager 112-opkaldet, blev den kodet som en kørsel 2, siger Tommy Jonassen.
Det fremgår, at ambulancen blev tilkaldt klokken 14.37, og at den var fremme 14.41, hvor kvinden i øvrigt stadig lå på asfalten, men ikke viste tegn på at være kommet alvorligt til skade.
- Årsagen til, at der går et stykke tid, inden vognen får turen, er den prioritering, der foregår kontinuerligt på vagtcenttralen, hvor kørsel 1i sagens natur har første prioritet, siger Tommy Jonassen og tilføjer:
-Det ændrer jo ikke på, at de forbipasserende har følt tiden lang og sikkert også ubehagelig.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker