285 kilo hash fundet i tankvogn ved grænsen - polak fængslet
Den store mængde hash blev fundet ved den dansk-tyske grænse ved Frøslev. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
En 56-årig polsk mand er blevet varetægtsfængslet efter fund af 285 kilo hash i tankvogn, han kørte i.
Toldstyrelsen gjorde lidt af et fund onsdag ved den dansk-tyske grænse ved Frøslev.
Her blev en spansk indregistreret tankvogn standset og udtaget til kontrol.
En scanning viste, at over et kvart ton hash - 285 kilo - var blevet gemt i tankvognen.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Dens 56-årige polske chauffør blev derfor anholdt og sigtet for indsmugling af narkotika.
Torsdag blev han fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Sønderborg.
Her blev han varetægtsfængslet i fire uger.
- De 285 kilo, som Toldstyrelsen har tilbageholdt på grænsen til Tyskland, bekræfter desværre den generelle stigning, vi ser i sager med narkotika og især hash, siger kontroldirektør i Toldstyrelsen Jeppe Kjærsgaard i pressemeddelelsen fra politiet.
- Sidste år tilbageholdt Toldstyrelsen ca. 1,9 tons hash, og derfor er det vigtigt, at vi fortsætter vores indsatser på området.
Polakken kærede kendelsen om varetægtsfængsling.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker