En 29-årig mand holdt for rødt lys i sin bil tæt ved Bagsværd Station, da han lørdag aften blev skudt i benet. Ifølge Københavns Vestegns Politi kørte en blå Honda Accord op på siden af den 29-årige, og en mand skød ind i bilen.
Motivet til skyderiet er fortsat uklart:
- Den 29-årige er på skadestuen og er ved at få behandlet sit skudsår, så vi har endnu ikke haft mulighed for at afhøre ham, siger vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Charlotte Skovby.
Politiet vil afhøre offeret, når han er færdig med sin behandling på Rigshospitalets Traumecenter.
Den 29-årige, der havde fødselsdag lørdag, er ved bevidsthed og uden for livsfare. Politiet ved endnu ikke, om han har forbindelser til bandemiljøet.
Vidner har fortalt, at gerningsmanden brugte en pistol. Han flygtede efterfølgende i den blå Honda Accord, hvor bogstaverne og de første to cifre i nummerpladen er PN 28.
Gerningsmanden beskrives som: Mørk, 185 cm høj. Han var iført en sort Adidas træningstrøje, sorte bukser og sorte handsker.
Han kørte ad Bindeleddet i retning mod Bagsværdvej.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde