29-årig erkender onani i villakvarterer
En 29-årig mand fra Greve har over for politiet erkendt, at det var ham, som i adskillige tilfælde har forulempet kvinder i Greve Midtby.
Manden er sigtet for i seks tilfælde at have opsøgt kvinder på deres bopæl, når de har været alene hjemme.
Manden bankede på hos kvinderne, og når de åbnede døren, stod manden og onanerede foran dem.
Politiet kom på sporet af manden sidst i juli, da han blev taget på fersk gerning. Manden onanerede foran en kvindes bopæl på Ejgårdsmindevej i Greve, da han blev taget.
Efterfølgende er sagen blevet efterforsket af lokalpolitiet i Karlslunde, som har valgt at rejse sigtelse for yderligere fem tilfælde af onani.
Sigtelserne er rejst efter straffelovens paragraf om blufærdighedskrænkelse, og den 29-årige mand har valgt at tilstå.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde