29-årig fængslet for skarpladt pistol
En pistol med fem skud i magasinet koster foreløbig en 29-årig mand 13 dages varetægtsfængsling i Københavns Dommervagt onsdag.
Politiet fandt den skarpladte pistol på en adresse i Herlev tirsdag formiddag. Pistolen er af mærket Zastava, og den 29-årige er sigtet for ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder.
Den 29-årige erkendte sig skyldig i overtrædelse af våbenloven, men ikke under særlig skærpende omstændigheder.
Han forklarede, at det var hans pistol, som han havde anskaffet, fordi han tidligere havde problemer med nogle personer, da han var i bandemiljøet.
Han var nu kommet ud af bandemiljøet, forklarede han, og den 29-årige ville derfor smide pistolen væk.
Dommeren valgte dog at fængsle den 29-årige på grund af forbrydelsens grovhed og den offentlige retsfølelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker